Manjarín

Manjarín vinder prisen for den mindst beboede by på hele caminoen. Her bor præcis én person året rundt, som lejlighedsvis får selskab af venner og pilgrimme.

Hans navn er Tómas, og han anser sig selv for at være den sidste af tempelridderne. Ingen service ud over en kop cowboykaffe fra Tómas og hans dyrefold, der er blevet til et tilflugtssted for pilgrimme.